EUX Business - Grundforløb 2

Grundforløb 2 på EUX Business tager 20 uger

Hvem kan begynde på grundforløb 2?

Du kan begynde på grundforløb 2 hvis du:

– har afsluttet Grundforløb 1
– er under 25 år og har afsluttet grundskolen for mere en 14 måneder siden
– tidligere har påbegyndt et grundforløb 1.
– har gennemført 1 år af en gymnasial ungdomsuddannelse (HHX, HTX, STX eller HF)

…og ellers opfylder adgangskravene til EUX Business.

Fagene på Grundforløb 2

Obligatoriske fag på grundforløb 2:

Erhvervsøkonomi C
IT C
Afsætning C
Organisation C
Matematik C
Uddannelsesspecifikke fag (Bl.a. butiksdrift, e-handel, performence og innovation)

Varighed og indhold

Grundforløb 2 varer også 20 uger (½ år). Også på GF2 vil undervisningen foregå helhedsorienteret og praksisnært, og den vil være tilrettelagt, så grundfagene indgår i en sammenhæng med de uddannelsesspecifikke fag, og udgangspunktet for undervisningen vil altid være en ”ægte” problemstilling fra en virksomhed. Tønder Handelsskole har et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv.

Undervejs på GF2 arbejder du med jobsøgningsprocessen og skriver ansøgninger og CV. GF2 afsluttes med en caseprøve i et af grundfagene og en prøve i de uddannelsesspecifikke fag. Herefter er du klar til studieåret på din EUX Business.


Speciale:
Ved tilmelding skal du angive, hvilken branche du gerne vil specialisere dig inden for:

Kontor: for dig, der ønsker at arbejde med administrative opgaver i private eller offentlige virksomheder. Her lærer du om regnskab, bogføring, løn, revision m.m.
Handel:for dig, der vil arbejde med salg, indkøb eller logistik mellem virksomheder – det kan både være her i Danmark og på tværs af landegrænser.
Butik (detail): branchen er for dig, der gerne vil gøre butikskarriere inden for fx mode, sportsudstyr, elektronik, kosmetik, bolig, bøger eller e-handel. Her er der fokus på salg af varer til alm. forbrugere.

Ønsker du at blive vist rundt på skolen?

Flemming Sørensen (FS)

Studievejleder, markedsføring, events, idræt mm

Ønsker du at blive vist rundt på skolen?