Sprogcertifikater

Vil du udvikle dit sproglige talent? Så tilbyder vi dig en række talentprogrammer inden for Engelsk, Tysk og Spansk

Sprogcertifikat i Engelsk, Tysk og Spansk

Ved at deltage og gennemføre et af vores sproglige talentprogrammer, udvikler du dine sprogkompetencer ud over det, du får med i den almindelige sprogundervisning i Engelsk, Tysk og Spansk.
Som HHX-elev på Det Blå Gymnasium Tønder har man Dansk og Engelsk obligatorisk i alle tre år. Derudover er der mulighed for at vælge Tysk i to eller tre år og/eller Spansk i tre år. Som et supplement til disse sprogfag har vi sproglige talentprogrammer i Engelsk, Tysk og Spansk.

Deutsches Sprachdiplom 1 PRO

Danmarks største eksportmarked
Ikke mange kilometer væk fra Det Blå Gymnasium Tønder ligger den Dansk/Tyske grænse. Vi prioriterer højt samarbejdet på tværs af grænsen, og da Tysk er det mest udbredte sprog i Europa, og Tyskland er Danmarks primære handelspartner, er det nærliggende at prioriterer dette. Vi tilbyder på Det Blå Gymnasium i Tønder derfor sprogcertificering på forskellige niveauer.

DSD I PRO er et erhvervsrelateret sprogcertifikat og er til dig, som vælger tysk på B-niveau og er interesseret i erhvervstysk og tysk forretningskultur.

DSD II er et sprogcertifikat på B2/ C1 niveau og giver adgang til tyske universiteter. DSD II er til dig, som vil gerne dyrke tysk på højt niveau ( A- niveau på vores skole) eller overvejer en uddannelse eller et udvekslings år på en universitet i tysktalende lande.
Deltagelse i Deutsches Sprachdiplom DSD I PRO eller DSD II vil forbedre de sproglige og interkulturelle kompetencer og samtidig forbedre elevernes chancer for job og karriere, idet gode tyskkundskaber åbner op for mange muligheder. Tyskkompetencer er efterspurgte i danske virksomheder, og det kan være nøglen til et internationalt arbejdsmarked. Samtidig giver det adgang til spændende uddannelsesmuligheder i Tyskland.
Sprachdiplom er implementeret i den daglige undervisning, og der aflægges en prøve, hvor elevernes læse-, lytte-, skrive- og taleevner bliver testet.

Cambridge Certificate & Diploma de Español como Lengua Extranjera

Cambridge Certificat in Advanced English
Det Blå Gymnasium Tønder tilbyder et ekstra undervisningstilbud i engelsk, der fører eleverne frem til en eksamen i Cambridge Certificate in Advanced English (CAE). Cambridge English er en del af University of Cambridge.
Denne afsluttende prøve består af fire forskellige discipliner, som dækker lytteøvelser, grammatik, samtale og skriftligt engelsk. Det er netop de fire discipliner, der arbejdes med i undervisningen.
LÆs mere om Cambridge Certificate

DELE (Diploma de Español como Lengua Extranjera)
Som noget helt nyt tilbyder Det Blå Gymnasium Tønder nu også et diplom i faget Spansk. DELE (Diploma de Español como Lengua Extranjera) er et officielt sprogcertifikat udstedt af Instituto Cervantes på vegne af det spanske ministerium for uddannelse og videnskab. DELE -diplomet er internationalt anerkendt og velanset på uddannelsesinstitutioner og i erhvervslivet i den spansktalende verden. Det henvender sig til alle, der gerne vil studere i eller arbejde i eller med et spansktalende land, men også til dem, der i det hele taget gerne vil forbedre deres mundtlige og skriftlige sprogfærdighed i spansk.

Ønsker du at blive vist rundt på skolen?

Flemming Sørensen (FS)

Studievejleder, markedsføring, events, idræt mm

Ønsker du at blive vist rundt på skolen?